Museer + turisme = Kulturturisme

DK går klip af turist-millarder, fordi vi er dårlige til at sælge vores kulturarv, kunne vi læse i en pressemeddelse for en lille uges tid siden. Ja, det er desværre sandt. Og hvor er det frustrerende. Men det er faktisk ikke så underligt.

To verdener skal mødes

Jeg møder en del museumsfolk på den ene side og turistfremmefolk på den anden siden – men SJÆLDENT samtidigt. Når jeg spørger ind til museumsfolkene, om de har gennemtænkt målgrupper og markedsføring af alle de unikke, fantastiske, vedkommende, dramatiske, tragiske, lærende historier, de gerne vil formidle, og om de har haft kontakt til turistkontoret eller destinationsudviklingsselskabet, så siger nogle direkte, og andre indirekte, at de har ikke meget FIDUS til turistfolkene. “De hiver kvaliteten ned i vores produkter, når de får fingre i dem – og vi går aldrig på kompromis med vores faglighed,” er forklaringen.

Når jeg så taler med turistfolkene, så kikker de en smule opgivende på mig, når jeg med begejstring fortæller om perspektiverne i at tænke i kulturarven som katalysator for turisme, bosætning og erhverv. “Jamen, museerne er ikke gode til at tænke i produkter, og hvordan man bør markedsføre dem. De HÆNGER i deres faglighed og kommer ikke ud af stedet,” lyder det beklagende.

Kan du se det? TO VERDENER der ikke kender hinanden ordentlig og ikke at vant til at arbejde sammen. Det er her, der blandt andet skal tages fat, hvis dansk kulturturisme skal blomstre anderledes op, end der er grundlag for p.t. Der skal videndeling til, etableres praktiske samarbejdserfaringer og nedbrydes myter og fordomme. For når det kommer til stykket, kan museerne ikke undvære turistfremmeaktørerne – og omvendt.

Du skal være troværdig

Kulturprodukter må i sagens natur bunde i destinationens kultur og bygge på en autencitet for at være TROVÆRDIG. Museerne og andre kulturformidlere er netop leverandør af troværdighed.  Husk på at gæsten er trænet i at se, hvad der er ægte, og hvad der er falsk…. hvilket er en af de væsenligste pointer i Pine og Gilmores nyeste bog Authenticity fra 2007. (Nogle gange betaler de dog med glæde for noget, der er falsk, men det er en helt anden historie…).

Men museerne skal blive bedre til involvering af gæsten og vedkommende formidling, og turistfremmesystemet få øjene op for de produkter, der ligger lige for i dansk kulturarv.

Interessante cases

Byen Trier i Tyskland er rig på romersk historie og har bygget en række turistprodukter op om deres særlige kulturarv. Der spilles forestillinger på lokaliteterne, som har bidraget væsentligt til brandingen af destinationen.

Stiklestad i Norge er også en god case på fuld udnyttelse af lokalområdets kulturarv for at udvikle turisme og erhverv. Her er sat alle sejl sat til at udvikle og drage nytte af historien. Der er skabt værdi gennem alle aktiviteter – fra museum, til butik, til hotel og events og aktiviteter.

Men det er sin sag at få et kulturprodukt til at slå igennem, så man får internationale gæster hevet til Danmark. Det sker ikke fra den ene dag til den anden – man skal virkeligt ville det og sætte nogle rammer op, så mennesker mødes, kvalititen sikres og forretningsgrundlaget gennemtænkes.

Johanne

P.S. Tak for den store interesse for min blog – den har i skrivende stund haft tæt på 1000 læsere siden release den 11. feb. Jeg er glad! Husk du kan abbonnere på en email eller RSS-feed, når jeg lægger en nyt indlæg på 🙂 Tak.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *