Om Johanne Bugge.

Jeg er management konsulent, uddannet i politik og administration og har en baggrund i en kommune, universitetscenter og en attraktion.

Jeg har specialiseret mig i kultur, turisme og oplevelsesøkonomi og har blandt andet arbejdet i 5 år som COWIs specialist på feltet.

Jeg står for:

  • Et stærkt forretningsmæssigt fokus på din organisation
  • Saglig og branchespecifik viden om turisme, kultur, museer, events, attraktioner og kreative iværksættere
  • Solid erfaring i at styre komplekse projekter med mange projektejere, interessenter og deltagere godt i mål
  • Fortrolig sparringspartner, der er god til at skubbe en proces i den rigtige retning

Jeg går op i:

  • Dygtig formidling og engageret sparring
  • Praktisk, analytisk og løsningsorienteret tilgang
  • Politisk forståelse og strategisk håndtering af interessenter
  • Kobling af turisme-, erhvervs- og landdistriktsudvikling

Tak fordi du kikkede rundt på min hjemmeside. Ring blot til mig, hvis du har spørgsmål, eller du har brug for, jeg uddyber mine kompetencer eller cases.

Johanne Bugge, 5 år som COWIs specialist i kultur, turisme og oplevelsesøkonomi

Rådgiver og specialist
Johanne Bugge (Cand.scient.adm)
29 61 81 01
skrivtil@johannebugge.dk

5 personlige spørgsmål til Johanne.

Jeg har i 9 år været i berøring med mange forskellige typer projekter, idéer, strategier og mennesker med hjertet på rette sted – alt sammen med kardinalpunkt i oplevelsesøkonomien. Det har været meget inspirerende og lærerigt. Jeg har derfor to ting på hjertet med min virksomhed.

1) Jeg vil hjælpe med at rådgive, så projekter inden for mit felt bliver så effektive og gennemslagskraftige som muligt. Det er ofte en kunst at få enderne til at mødes, de gode, innovative idéer til at sprudle og komme mennesker eller organisationer til gavn, som de var tiltænkt.

2) Jeg ser et økonomisk potentiale, men også et menneskeligt udviklingspotentiale, i at få endnu bedre vækstbetingelser i oplevelsesøkonomien. Gennemtænkt strategisk forretningsudvikling er lige vigtig for attraktioner, museer, events, festivaler, kreative brancher, sportsbranchen etc.

Jeg synes, det er et af de sejeste ord, jeg kender. Man har koblet noget så abstrakt som ’en oplevelse’, der altid er et subjektivt fænomen, med noget så hardcore som ’økonomi’, hvor det handler om bundlinie, penge, vækst- og udviklingsbetingelser – og om hvordan man får ressourcerne til at slå til. Der er dynamik – og en verden af facetter i begrebet. Det kan noget…