Klædt på til oplevelsesøkonomien

I dag giver jeg den som OPLEVELSESAGITATOR – tak for “titlen”, Anders Justenlund ;). Indlægget er baseret på et oplæg til kommende cand.merc’ere på Aalborg Universitet.

Jeg har 4 budskaber til kommende HA’ere og Cand.merc’ere. BUDSKABER som er vigtigt for dem (og oplevelsesøkonomien) at de skriver sig bag øret på deres vej igennem studiet og ud på karrierevejen. Her er overskrifterne for budskaberne. Læs mere senere i indlægget.

1) Der er brug for mere forretningsforståelse i oplevelsesøkonomien

2) Der er brug for at tænke i oplevelsesbaseret forretningsudvikling

3) Der er brug for at kreative industrier og det brede erhvervsliv arbejder langt tættere sammen

4) Der er 4 succeskriterier for at lykkedes i oplevelsesøkonomien

ALT i ALT kunne jeg rigtigt, rigtigt godt tænke mig, at flere studerende SKREV projekter og specialer med udgangspunkt i turismen og oplevelseserhvervene. Og at de ikke kun tænker i Grundfoss og Danfoss og A. P. Møller som mønstercases på erhvervsvirksomheder. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt! Og der er brug for at gøre op med produktionsvirksomheden som arketype på dansk erhvervsliv.

 

BUDSKAB 1

JA –  I er som erhvervsøkonomisk uddannede vitale for professionalisering og udvikling af oplevelsesøkonomien – I skal ud og gøre en forskel!

De kompetencer I besidder er helt afgørende for udviklingen af dansk oplevelsesøkonomi. Forståelse for konkurrenceevne, økonomistyring, strategisk bevidst ledelse, investeringsplaner, HR – hele den palette I får kendskab til på studiet er afgørende for en styrkelse af dansk turisme og oplevelsesøkonomi.

Der er ingen tvivl om, at jo mere forretningsforståelse der puttes ind i oplevelsesøkonomien, jo bedre rustet er danske kreative brancher, turismen og det øvrige erhvervsliv i den virkeligt globale konkurrence, vi befinder os i.

 

BUDSKAB 2

Mit andet budskab er, at det giver god mening at tænke oplevelsesøkonomi MEGET BREDT OG AT TÆNKE i oplevelsesbaseret forretningsudvikling.

I min optik kan oplevelsesøkonomien inddeles i tre “sektorer”:

Den kreative kerne – de kreative brancher. Her finder vi fx Radio & tv, film & video, kunst & kunsthåndværk, musik, arkitektur, design, reklame, indholdsproduktion,etc.

Turismen/oplevelseserhvervene – det er blandt andet forlystelsesparker, overnatninger, gastronomi & natteliv

Og den yderste ring er resten af Danmarks erhvervsliv: Det brede erhvervsliv, hvor vi finder finansieringsinstitutter, produktionsvirksomheder, COWI, Danske Bank, Tømrermester Madsen, etc. etc.

Hvad handler oplevelsesbaseret forretningsudvikling om?

Jeg var for nogle år siden med til at lave en analyse for REG LAB, der gik på, hvordan det brede erhvervsliv gør brug af at arbejde STRATEGISK med oplevelser. Det, der også kan kaldes Oplevelsesbaseret forretningsudvikling.

Oplevelsesbaseret forretningsudvikling handler om at SKABE MERVÆRDI via oplevelser og kreativt indhold – og TJENE PENGE PÅ DET! Det handler om, at være bevidst om, at oplevelser er et effektivt redskab, som virksomheden kan differentiere sig med og skabe forretningsmæssig udvikling på.

3 forskellige veje

Vi lavede nogle cases og kunne på tværs se, at virksomhederne arbejdede med oplevelser inden for tre områder:

Kommunikation – Oplevelser i salg og markedsføring, PR, fx events – CASE: Pressalit hyrede fx kunstnere til at give deres bud på design af toiletsæder – De lavede Pressalit Art Gallary, der blev et tilløbstykke på verdens største VVS-messe i Frankfurt.

Organisation – Oplevelser i udviklingsprocesser: Organisation – medarbejder og strategiudvikling – CASE: Knud Engsig brugte Jomfru Ane Teatret til at iscenesætte sin strategiproces.

Transformation – Fra produkt til oplevelse. CASE: Jysk Barberbladefabrik indgik strategisk samarbejde med 3part designbureau i Århus for at komme til at stå stærkere konkurrencemæssigt med deres vinduesskrabere – funktionsmæssigt var det nye produkt ikke anderledes end det gamle, men oplevelsesmæssigt fik det et stort spark opad. Her var nu fokus på brugeroplevelsen og det æstetiske udtryk.

Effekterne

Nogle vil måske hævde, at oplevelsesbaseret forretningsudvikling blot er et nyt ord for, hvad mange virksomheder har gjort i årevis. Det som dog var ALTAFGØRENDE vigtigt i analysen var, at virksomhederne ANERKENDTE den afgørende faktor, at deres samarbejde med de kreative brancher var skelsættende, og at det gav en række (ikke altid målbare) effekter.

Virksomhederne pegede på følgende effekter af oplevelsesbaseret forretningsudvikling i casene:

Interne effekter:

• Bedre fastholdelse og tiltrækning af medarbejdere.

• Lavere sygefravær blandt medarbejderne.

• Fremme af innovationskultur.

• Skaber kompetenceudvikling og øget samarbejde mellem faggrupper.

• Bedre intern kommunikation.

Eksterne effekter:

• Styrket image, brand, synlighed og gennemslagskraft.

• Bedre differentiering fra konkurrenterne.

• Konkrete produkt- og serviceinnovationer.

• Øget kundeloyalitet og –tilfredshed.

• Mulighed for at tage en højere pris.

• Anerkendelse fra omverdenen i form af priser og presseomtale.

• Interesse fra forskningsverdenen.

Se side 60-61 i rapporten “Oplevelsesbaseret Forretningsudvikling”.

Så mit andet budskab er altså, at oplevelser og oplevelsesbaseret forretningsudvikling er essentielle at have for øje, selv for traditionelle produktionsvirksomheder!

 

BUDSKAB 3

Mit tredje budskab er naturligt i forlængelse heraf: Lær kunsten at lede og samarbejde med kreative.

I kommer måske til at tænke: Hvad kendetegner de kreative brancher – hvordan samarbejder og leder man som erhvervsøkonom? Er arketypen på en kunstner og kreativ medarbejder ikke, at de er lidt småbesværlige, hippi-agtige, for laidback og har primadonnanykker? (En fordom jeg IKKE deler!) Måske – men DET MÅ I ÆDE, for det er dem, der får de skæve ideer, ser nye vinkler, der fra tid til anden er rigtigt mange penge i! Og som skal betale jeres løn.

Jeg undersøgte i mit SPECIALE, hvilke generelle træk der er ved kreative industrier (se gerne kap. 3.2). (Ja, så gammelt er det ikke, at det er outdatet ;)).

Det mest vigtige træk er, at deres drivkræfter bunder i at have et kreativt kald, og hvor det oftest ikke er motivationen for at lave business, der driver dem. De har altså et anderledes eksistens- og værdigrundlag end “almindelige” virksomheder.

Dét gør det udfordrenede for det brede erhvervsliv og de kreative brancher at arbejde sammen – der bliver ikke talt samme sprog. I det brede erhvervsliv bliver der – sort/hvidt set – talt ud fra tegnedrengen i baglommen og hos de kreative ud fra et svulmende hjerte for den gode idé.

Når I på et tidspunkt skal arbejde sammen med nogle, der måske sidder og tænker vilde tanker og spiller bordtennis i firmaets udviklingsafdeling eller som har udtænkt en anderledes måde at få jer igennem en strategiproces på, eller som kan tegne de mest fantastiske fremtidsfinurlige produkter, så er mit budskab – øv jer i at være menneskekendere og mød hinanden med ligeværdighed. I er afhængige af hinanden. Giv plads til de kreative muskler og vær så den, der søger for at stå med budgettet i baggrunden, så økonomien holder.

Jeg synes, Helle Hein, forsker fra CBS, har lavet et virkeligt inspirerende stykke arbejde. Hendes artikel fra 2009 er virkelig inspirerende. I lærer helt sikkert forskellige ledelsesteorier på studiet. Men denne artikel, synes jeg, I skal skimme i gennem. Den deler medarbejdere op i fire arketyper. Primadonnaer, Præstationstrippere, Pragmatikere og Lønmodtagere. Og beskriver de forskellige motivationsprofiler de har, og hvad det betyder for den daglige ledelse af dem.

Der er rigtigt mange Primadonnaer mellem de kreative brancher. Helle Hein siger, at Primadonnaen er styret af et kald, og ønsket om at gøre en forskel, og af ekstremt stærke idealer og værdier. Hun anbefaler en skærmende ledelsesstrategi… læs selv mere.

 

BUDSKAB 4

Det sidste og fjerde budskab: Jeg ser fire helt afgørende succesparametre for at lykkes som virksomhed i oplevelsesøkonomien

1)        Hav UFATTELIG meget styr på jeres målgrupper og produkt  og den brugeroplevelse der er knyttet til det

2)        Hav ufattelig meget STYR PÅ hvordan I tjener penge på dem – altså jeres forretningsmodeller, økonomien – det kan lyde banalt for en cand.merc’er, men det er ikke               en spidskompetence hos en del kreative industrier

3)        Lær at være en god samarbejdspartner! Både overfor jeres kolleger, eksterne samarbejdspartnere, etc. Oplevelsesøkonomien er oftest kendetegnet ved et samspil                     mellem mange forskellige typer aktører før end, der kommer et produkt ud i den anden ende.

4)       Vær opmærksom på den politisk styrede virkelighed en stor del af oplevelsesøkonomien er afhængig af. Offentlige bevillinger sætter rammer og begrænsninger.

Så god vind og klø på – der er brug for nogle dygtige erhvervsøkonomer med forretningsforståelse, og som forstår de branchespecifikke forhold i turismen og de kreative industrier.

Jeg glæder mig til at møde (forhåbentlig mange af) jer ude i oplevelsesøkonomien!

Johanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *