Kan du måle en oplevelse?

Det er nok noget af det, der er en af oplevelsesøkonomiens HÅRDESTE udfordringer – at måle sig selv økonomisk. En gordisk knude. Hvor kunne det bare være herligt, hvis der var en model med et regnestykke – et styks oplevelse af den og den art giver x-antal kroner på virksomhedens bundlinie, i kommunens store husholdningskasse, hos kulturinstitutionen, eventsekretariatet og så videre og så videre. Helt så simpelt er det dog ofte ikke.

En af min kollega Jørgens spændende SP-formler 🙂

Forskellige metoder til forskellige niveauer

Jeg tænker, at der er tre niveauer, hvor det giver god mening at kikke på effekter af oplevelser: På organisationsniveau, kommunalt/regionalt niveau og på et samfundøkonomisk niveau.

En organisation kan typisk få et godt bud på de økonomiske resultater af et oplevelsesprodukt eller -service eller tillægsydelse via brugerundersøgelser koblet med regnskabstal og lignende eller stated preference-analyser.

Hvis man er en kommune eller region er der efterhånden en hel del undersøgelser, der forsøger at estimere den samfundsøkonomiske værdi og effekter af events, festivaler og kulturinstitutioner. Sønderborg. Midtjyske Turisme. Aarhus. Tønder. Wonderful Copenhagen.

Jeg synes Jens Nielsens artikel summer det helt godt op i forhold til musikfestivaler.

Mine gæve kolleger Jens og Søren har lige kikket på de økonomiske effekter, hvis Århus bliver europæisk kulturby i 2017. Interesting stuff!

Nyt “Oplevelsesregnskab” i støbeskeen

Jeg ved, der er et nyt “Oplevelsesregnskab” på trapperne – jeg glæder mig til at høre mine gamle kolleger i Manto, hvad de har fundet frem til i samarbejde med diverse aktører rundt om i Danmark. Når det bliver offentligtgjort, tager jeg det med her på bloggen.

 Har du forsøgt at måle dine kunders/turisters/besøgendes oplevelser (økonomisk)? Og hvilke erfaringer har du gjort dig? Det er udfordrende. Giv gerne lyd!

Johanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *