Design turistens adfærd – det er sindsygt vigtigt!

Det var altså bare FEDT at være turist i nogle af de danske kystbyer i år – og observere, at der sker ting, der FREMMER helhedsoplevelsen og turismen.

Der er nok nogle af jer, der før har hørt mig advokere voldsomt for:

At alle turistaktører i turistkystbyerne skal være VIRKELIG dygtige til SAMMEN at tænke i AT FÅ LEDT TURISTEN GODT RUNDT, SÅ DE OPLEVER DET, de skal og BRUGER PENGE DER, HVOR DE SKAL!

Det handler om at designe turistens adfærd. DET ER SINDSYGT VIGTIGT! Det kan gøres på forskellig vis. Her er et par eksempler.

En cykelsti der hjælper voldsomt på vej

Nogle gange er det noget så elementært, som at få  lavet cykelstier! Tillykke til ØSTER HURUP og ALS – dejligt med en fin cykelsti og cykelrasteplads mellem de to byer.

Hvor er det vigtigt for mobiliteten i området, som praktisk talt kun bindes sammen af en befærdet “hovedkystvej”. DEJLIGT for alle sommerhusgæsterne og cykelturisterne. Jeg blev så opløftet, da jeg så den!

(Jeg ønsker for området, at der ad åre kommer en sammenhængende cykelsti hele vejen om den smukke Mariagerfjord – hvilket der er tanker om – sikke et oplevelsesløft det ville være).

Her kan I gå sikkert

Det kan også handle om ordentlig belægning.

Endnu et skridt, der højner kvaliteten af Blokhus, er genetableringen af BLOKHUS BÆK. Fint gangareal forbinder nu den travle strand og bymidten. ENORMT vigtigt for, at gående føler sig mere sikker på et voldsomt trafikeret sted i byen. Tillykke – hvor herligt! Klik på linket og se billederne.

Find vej med et lækkert bykort

Et ikke hvilket som helst BYKORT med dertilhørende by-bronze-skilte i gaderne har givet MUSLINGEBYEN LØGSTØR et værktøj til at få bundet byen bedre sammen i turisternes hoveder, så de ledes fra den charmerende kulturhavn og havnepromenaden og op til handelsstrøget, som ellers er kringlet at finde.

Muslingebyens bykort kan naturligvis foldes som en musling

Muslingebyens bykort kan naturligvis foldes som en musling

Bykortet var en del af et større projekt for Vesthimmerlands Kommune, som jeg og ENG Arkitekter var involveret i sidste år, finansieret af MBBL.

Bykortet præsenterer tre ruter, så byen bindes bedre sammen i turistens hoved, og så de ledes omkring steder, de bør opleve og bruge penge.

Bykortet præsenterer tre ruter, så byen bindes bedre sammen i turistens hoved, og så de ledes omkring steder, de bør opleve og bruge penge.

Og må jeg lige i en bisætning bemærke, at bykortet bakker loyalt og smukt om op turistbyens brand. Dét ser man ikke mange steder i Danmark (endnu).

De smukkeste bronze-skilte er nedfældet i veje og gader i Løgstør og spiller sammen med det nye bykort - så turisten bedre kan finde vej. Det er afgørende for byens butikker, caféer, museum, m.fl.

De smukkeste bronze-skilte er nedfældet i veje og gader i Løgstør og spiller sammen med det nye bykort – så turisten bedre kan finde vej. Det er afgørende for byens butikker, caféer, museum, m.fl.

Jeg håber på mange, mange flere wayfinding-projekter og tiltag i den fysiske planlægning i kystbyerne. Der er mange muligheder, også i de mange interessante potentialeplaner initieret af CKT. Lad os ønske for dansk kystturisme, der findes midler til at realisere dem for at sikre en kritisk nødvendig udvikling.

Kh.

Johanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *